Fredag morgen blev en 12-årig dreng udsat for et gaderøveri i Skotteparken.
Drengen var på vej til skole på løbehjul, da han på stien ud for Teglværksøen, blev skubbet omkuld. Her fik han frarøvet sit løbehjul af to ældre drenge.
Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andreRøverne beskrives som:
A: Dansk mand, 14-15 år, ca. 160 cm høj og almindelig af bygning. Han var iført en sort hættetrøje, sort skimaske, mørkeblå jeans og sorte Adidas sko.
B: Dansk mand, 14-15 år gammel, ca. 170 cm høj og kraftig af bygning. Han havde blå øjne, brunt hår. Han var iført en mørkeblå hættetrøje og sorte Adidas sko.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Michael Liebst Sørensen på telefon 72 58 73 55, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.