Mand stukket ned med skruetrækker i Kalundborg


    En mand er lørdag morgen blevet stukket op mod fem gange med en skruetrækker i Kalundborg. Offeret er uden for livsfare, men ligger på operationsbordet. Gerningsmanden er fortsat på fri fod, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

    – Den forurettede, gerningsmanden og nogle vidner er i selskab sammen. Vi ved ikke, hvad årsagen er, men der opstår klammeri, og en mand får fem stik med en skruetrækker, siger vagtchef Lars Mogensen til Ritzau.

    – Vi har et rigtig godt bud på, hvem der er gerningsmanden, så ham skal vi nok få anholdt i løbet af dagen, siger Lars Mogensen.

    /ritzau/ Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq