Mistanke om vold: Motionsløber finder bevidstløs mand


    Midt- og Vestsjællands Politi har mistanke om, at en cirka 30-årig mand er blevet udsat for vold i et sommerhusområde i Odsherred.

    Manden, der endnu ikke er blevet identificeret, blev fundet bevidstløs i det fri af en motionsløber på Østerlyngvej ved Nykøbing Sjælland mandag aften, fortæller vagtchef Søren Danielsen.

    – Der var genstande, der kunne indikere, at han var blevet udsat for vold. Han ligger nu på Holbæk Sygehus i koma, siger vagtchefen.

    /ritzau/ Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq