Juventus sejrer i italiensk storkamp


    Juventus fortsætter sin sikre march mod det italienske mesterskab. Søndag aften vandt holdet det klassiske storopgør mod Milan. Det skete på udebane med sejrscifrene 2-0.

    Glansen er dog gået lidt af dette opgør i denne sæson. Milan har haft en forfærdelig sæson og befinder sig midt i rækken. Inden kampen lå klubben nummer ni med hele 31 point op til Juventus på førstepladsen. Den afstand er nu 34 point.

    Med sejren fører Juventus Serie A med 11 point ned til nummer to, Roma, der dog har spillet en kamp færre.

    /ritzau/ Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq