FC Midtjylland-spilleren Jakob Poulsen er udtaget til det danske landshold, der på onsdag møder England i en venskabskamp på Wembley. Det skriver DR Sporten.
Jakob Poulsen har spillet 28 A-landskampe – den seneste i november 2012 mod Tyrkiet.
Han er netop skiftet fra Monaco i den franske liga, hvor han ikke fik megen spilletid, hvorfor han ikke var aktuel for landsholdet.
Efter vinterpausen vendte han tilbage til FC Midtjylland, hvor han har fået en god start.
/ritzau/ Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq