Hvis Danmarks fodboldlandshold på onsdag vinder testkampen mod England på Wembley, bliver Roy Hodgson den første engelske landstræner nogensinde, som taber tre hjemmekampe i træk.
Men det lader ikke til at bekymre ham.
Kampen mod Danmark er nemlig hans sidste mulighed for at se spillere an på landsholdet, inden han skal udtage sin VM-trup den 13. maj.
– Kampen mod Danmark er lige nøjagtigt sådan en kamp, hvor jeg skal tænke over, hvilke eksperimenter jeg har brug for, siger Roy Hodgson i forbindelse med et pressemøde.
/ritzau/ Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq