29 mennesker er lørdag blevet dræbt og flere end 130 er såret under et terrorangreb på en jernbanestation i det sydvestlige Kina.
Ofre beskriver gerningsmændene som sortklædte, knivsvingende angribere, som styrtede ind på jernbanestationen i Kunming og begyndte at dræbe folk helt tilfældigt.
– Jeg så en person komme lige imod mig med en lang kniv, og jeg løb med de andre, mens andre “styrtede til jorden”, lyder det fra en mand, som selv blev såret i brystet og i ryggen,
Politiet skød og dræbte mindst fire af angriberne på jernbanestationen i Kunming og er på jagt efter de resterende, oplyser Xinhua.
Myndighederne mener, at urolighederne i regionen skyldes, at terroristgrupper ønsker en selvstændig stat.
/ritzau/AFP Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq