Tre mål scorede duoen Silas Songani og Rubin Okotie tilsammen for Sønderjyske, da foråret blev indledt i sidste weekend.
De offensive profiler fik debut i den bedste danske række og kan blive forskellen på succes og fiasko. Og måske afgør de, om bundklubben overlever eller rykker ned.
Sportschefen er spændt på, om den gode start kan bære hele vejen til sidste spillerunde, men han udelukker ikke, at der kan komme nogle nedture, fordi spillerne lige skal integreres i klubben.
– For eksempelvis Silas Songani, der er i Europa for første gang, er der en tilvænningsperiode kulturelt og uden for banen. Det kan godt komme til at give nogle bump på vejen, understreger Ole Nielsen.
Lørdag klokken 17 tager Sønderjyske imod AGF.
/ritzau/ Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq