Morten Olsens fodbolddrenge er yt


    Analyseinstituttet Wilke har for Jyllands-Posten bedt folk forholde sig til, om håndboldlandsholdet eller fodboldlandsholdet har det stærkeste brand.

    51 procent hælder til håndboldherrerne, mens kun 22 procent pegede på Morten Olsens mandskab. 26 procent svarede “ved ikke”.

    Dansk Boldspil-Unions (DBU) kommunikationschef, Lars Berendt, hæfter sig ved, at folk er blevet spurgt på et tidspunkt, hvor håndbolden har fyldt meget i medierne.

    – Men det ændrer ikke på vores udfordringer, og at vi skal styrke relationerne til de danske fodboldtilhængere, skriver han i en mail til avisen.

    /ritzau/ Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq