Torsdag eftermiddag blev en 77-årig kvinde udsat for et tricktyveri på en parkeringsplads på Valhøjs Allé i Rødovre.
En bil kørte op på siden af hende og en kvinde steg ud. På gebrokkent engelsk spurgte hun den 77-årig kvinde om vej til et hospital og gav hende et kram.
Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andreBilen kørte derefter en runde på parkeringspladsen, for at køre tilbage og spørge om vej til Glostrup Hospital. Også denne gang blev der uddelt kram.
Kort efter opdagede den 77-årige at vedhænget i hendes halskæde var byttet ud –
Tricktyvene beskrives som:
A: Kvinde, østeuropæisk af udseende og 45-50 år. Hun havde langt, mørkt, krøllet hår og var iført en sølvfarvet dunjakke.
B: Kvinde, østeuropæisk af udseende. Hun havde kort mørkt hår og var iført en sølvfarvet dunjakke samt en form for hovedbeklædning.
C: Mand, østeuropæisk af udseende, ca. 60 år og kraftig af bygning. Han havde mørkt, kort hår med grå stæng, fuldskæg og var iført en sølvfarvet dunjakke.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til vicepolitikommissær Henrik Hougaard på telefon 72 58 78 21, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.