De to mest kendte medlemmer af punkgruppen Pussy Riot siger, at de er blevet anholdt i OL-byen Sotji, rapporterer nyhedsbureauet AFP.
Det drejer sig om Nadesjda Tolokonnikova og Maria Aljokhina.
De oplyser, at de er blevet tilbageholdt i centrum af Sotji.
Begge kvinder kom kort før jul på fri fod efter at have siddet fængslet i længere tid efter en happening i en ortodoks kirke i Moskva, hvor de under en gudstjeneste hånede præsident Vladimir Putin.
/ritzau/AFP
Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq