Politiet fik søndag aften en opringning fra en 37-årig mand, der fortalte, at han netop var blevet overfaldet.
Han var kommet gående ad Gundslevmaglevej i Eskilstrup, da en bil – formentlig en Polo Sedan eller en Seat Cordoba – kørte op på siden af ham. En passager spurgte om vej, men i det samme blev han slået i ansigtet af en anden mand, der havde siddet i bilen.
De to mænd tog hans pung og kørte væk. Den ene talte gebrokkent dansk og den anden dansk.
Politiet hører gerne fra vidner til røveriet.