Arkivbilled.
En svært dement 87-årig kvinde blev fredag aften dræbt af et tog, efter hun havde forvildet sig ud på skinnerne ved stationsvej i Vemb vest for Holstebro.
– Lokoføreren ser pludselig en skygge eller en skikkelse, men kan ikke mærke selve påkørslen, siger vagtchef Jens Claumarch fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Politiet har ikke nogen formodning om, at der er tale om et selvmord.
– Det er hendes demens, der har gjort, at hun er gået derud, lyder det fra vagtchefen.
/ritzau/ Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq