Bjørndalen vinder sit syvende OL-guld


    Ole Einar Bjørndalen vandt lørdag OL-guld i skiskytternes sprint i Sotji.

    Nordmanden tog med sejren sit syvende OL-guld og sin OL-medalje nummer 12 nogensinde.

    Ole Einar Bjørndalen deltog ved OL første gang i Lillehammer i 1994 og tog sin første medalje i Nagano i 1998.

    – Det var et vældigt fint løb, bare ærgerligt med fejlen på første skydning. Jeg havde vældigt god kontrol og disponerede løbet godt, siger Bjørndalen til norsk TV2.

    Den 40-årige nordmand har vist opadgående formkurve på det seneste. I VM-sammenhæng har han ikke fået individuel medalje ved VM siden 2009.

    /ritzau/ Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq