Hillerødmotortrafikvejen igen ramt af alvorlig ulykke


    Fredag er der sket en alvorlig trafikulykke på Hillerødmotortrafikvejen, oplyser Nordsjællands Politi på twitter. Vejen er spærret mellem Kollerødvej og Roskildevej. Politiet ved endnu ikke, hvor længe redningsarbejdet forventes at komme til at stå på.

    localeyes.dk er på vej til stedet…

    For mindre end to måneder siden skete der en voldsom ulykke på vejen, hvor tre personer blev dræbt, da en bilist forsøgte at lave en u-vending. Her var sammenstødet så kraftig, at alle tre blev dræbt på stedet. Uheldet skete den 11. december 2013, og årsagen skønnedes ene og alene at kunne tilskrives den ulovlige manøvre.