Under patrulje onsdag aften bemærkede betjentene en 23-årig mand fra Nysted, da patruljen kom kørende ad Nørregade i Eskilstrup.
Den 23-årige gik med et baseball-bat over den ene skulder. Da politiet rettede henvendelse til manden og spurgte, hvorfor han gik rundt med et baseballbat, svarede den 23-årige lettere beruset og ophidset, at han spillede baseball, men han i givet fald så glemt en baseball.¨
Manden blev bedt om at oplyse sin identitet hvilke han nægtede og han blev derfor anholdt og taget med på politistationen i Nykøbing F. til konstatering af hans ID.
Efter et par timer i detentionen kom manden på bedre tanker og oplyste sine personoplysninger til betjentene under en afhøring.
Den 23-årige blev sigtet for at have nægtet at oplyse sit navn samt for overtrædelse af våbenloven for at gå rundt med baseball-battet på gaden. Manden blev løsladt igen senere onsdag aften.