Pensionsselskab tror stadig på Laudrup som reklamesøjle


    Med et enormt fodboldstadion i baggrunden reklamerer Michael Laudrup for tiden i en stort opsat reklamefilm for pensionsselskabet PFA Pension, og sådan vil det også fortsætte efter Swansea-managerens fyring tirsdag aften.

    Det meddeler PFA Pension i en pressemeddelelse.

    – Michael Laudrup har allerede hjulpet os rigtig meget med at inspirere danske virksomheder til at lægge den rigtige pensionstaktik, siger koncerndirektør Lars Ellehave-Andersen.

    – Hans stop som cheftræner i Swansea ændrer ikke ved, at Michael Laudrup er en fornem ambassadør for de værdier, vi står for i PFA Pension. Derfor fortsætter vi ufortrødent og med stor tilfredshed samarbejdet med Michael Laudrup, siger direktøren.

    /ritzau/ Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq