Håndboldklub afblæser betalingsstandsning


    Den kriseramte håndboldklub Vejen EH er klar til at fortsætte tilværelsen i kvindernes bedste række – i hvert fald lidt endnu.

    Bestyrelsesformand Ole Stubbe varslede ellers tidligere fredag, at klubben ikke var i stand til at betale de ansatte løn og derfor gik i betalingsstandsning.

    Men i sidste øjeblik er det ifølge TV Syd lykkedes Vejen-ledelsen at finde penge, så træner Jesper Jensen, spillertruppen og de øvrige ansatte har fået deres løn for januar.

    /ritzau/

    Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq