To brødre blev gennem fem år tvunget til oralsex og analt samleje med en 32-årig mand, som fredag er kendt skyldig ved Retten i Næstved i samtlige af politiets anklager.
De utallige ydmygende og krænkende oplevelser startede, da brødrene var henholdsvis syv og otte år.
Misbruget skete på adresser i Næstved, Herfølge og Hårlev, hvor den 32-årige med vold eller trusler tvang sig til analt samleje og oralsex med brødrene.
Den 32-årige, der var en ven af familien, har filmet mindst et overgreb med sin telefon, og på den 32-åriges computer fandt politiet billeder og optagelser.
Den 32-årige truede de to brødre til tavshed ved at sige, at han ville slå dem eller “kneppe dem ihjel”, hvis de fortalte nogen om overgrebene.
Anklagemyndigheden kræver mindst fire års fængsel til den 32-årige.
/ritzau/ Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq