Tricktyv hævede 15.000 kr fra ældre kvindes dankort


    En tricktyv havde held med, at hæve 15.000 kr på et dankort, som han havde stjålet fra en 85-årig kvinde.

    Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

    En 85-årig kvinde fra Holbæk, havde netop hævet et mindre kontantbeløb i banken. Da hun lige havde sat sig ind i sin bil på en p-plads på Havnevej, blev hun antastet af en udenlandsk mand. Han spurgte om vej til sygehuset. Hun steg ud af bilen, og stående med ryggen til bilen forklarede hun manden vejen.

    Hendes taske med pung mv. stod på forsædet i bilen. Manden forlod stedet, og den 85-årige kørte ud for at handle. Da hun i et supermarked skulle betale, opdagede hun, at pungen var blevet stjålet op af tasken.

    Hun formoder, at tyveriet er sket under samtalen med den udenlandske mand. Hun kontaktede banken for at spærre hendes dankort. Banken kunne oplyse hende om, at de havde spærret kortet, fordi tyven allerede havde hævet 15.000 kr. i en pengeautomat under anvendelse af rette PIN-kode.

    Den 85-årige beskrev den udenlandske mand som:

    mand, 40-45 år, europæisk af udseende, ca. 185 cm høj, iført lysebrun tweedjakke og en flad, ternet engelsk kasket. Han talte gebrokkent engelsk.