For første gang siden 4. december har Michael Laudrup og Swansea smagt sejrens sødme i Premier League. Det skete med en hjemmesejr på 2-0 over Fulham, der havde den 19-årige dansker Lasse Vigen Christensen på bænken i hele kampen.
Sejren var vital for Swansea, da Fulham er en af konkurrenterne i bunden, og Michael Laudrup havde annonceret, at nu skulle pointene i hus. Fulham, der har René Meulensteen som træner, lå inden runden placeret lige over nedrykningsstregen, og den får Swansea nu skabt lidt luft til med tirsdagens sejr.
Swanseas næste opgave er på lørdag ude mod West Ham.
/ritzau/
Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq