Camerouns træner forventer afrikansk VM-semifinale


    Afrika har aldrig haft en repræsentant i semifinalerne ved VM i fodbold.

    Like localeyes.dk på Facebook

    Men i år er chancen stor, vurderer Volker Finke, der er landstræner for Cameroun.

    – Ghana, Elfenbenskysten og Cameroun har mange spillere i europæiske klubber. Med den afrikanske mentalitet og store passion kan et hold fra Afrika komme langt denne gang, hvis det formår at spille sammen.

    Ved det seneste VM i Sydafrika for fire år siden var Ghana meget tæt på at nå semifinalen, men holdet røg ud efter en dramatisk kvartfinale mod Uruguay.

    I 1990 nåede Cameroun kvartfinalen, og det samme gjorde Senegal i 2002.

    Ved årets VM i Brasilien er Cameroun havnet i gruppe A med værtsnationen samt Kroatien og Mexico. De to bedste hold avancerer til 1/8-finalerne.

    /ritzau/

    Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq