Laudrup henter tidligere Liverpool-angriber


    Michael Laudrups klub Swansea henter den franske angriber David N’Gog hos championship-klubben Bolton.

    Den tidligere Liverpool-spiller har skrevet under på en aftale, der løber frem til sommer. Det skriver Swansea på klubbens hjemmeside.

    Den 24-årig N’Gog har adskillige ungdomslandskampe på cv’et, lige som han ud over storklubben Liverpool også har spillet seniorkampe for Paris Saint Germain, for hvem han fik debut som 17-årig.

    Under sit ophold i Liverpool scorede franskmanden 19 mål i 94 kampe.

    /ritzau/

    Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq