Torsdag aften modtog politiet henvendelse fra to bilister, som begge oplyste, at de var kørt ind i tabte genstande på motorvejen i det østgående spor på Holbækmotorvejen ved Kirke-Såby.
Politiet kørte til stedet og kunne over en strækning på ca. 500 meter se, at ca. 10 havetrampoliner med en diameter på ca. 100 cm var blevet tabt af en ukendt trafikant.
De to bilister var så kørt ind trampolinerne og havde fået skader på fronten af deres biler.
Politiet kontaktede Vejdirektoratet, der som vejmyndighed sørgede for oprydning på motorvejen.
Bilisterne kom ikke selv til skade ved påkørslerne.