I de sidste seks år er antallet af par, der lever sammen uden at være gift, steget med 4,3 procent, mens antallet af nye ægteskaber er faldet med 24 procent. I samme periode er antallet af notartestamenter – testamenter, som er tinglyst med vidner – faldet drastisk.
Det er en farlig cocktail, siger Nordeas forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen:
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt– Mine undersøgelser viser, at det kun er hver tiende danske, der har skrevet et testamente, siger hun til Ritzau.
Ann Lehmann Erichsen har set på, hvor mange testamenter, der blev oprettet via Tinglysningsretten sidste år. Her lå tallet på 27.227 notartestamenter – og det er blot en tredjedel i forhold til rekordåret 2008, hvor den nye arvelov trådte i kraft.
Hun håber, at DRs serie Arvingerne får folk til at huske testamentet.
– Det gode ved et testamente er, at det kan forebygge mange konflikter. Og så er du også sikker på, hvad der skal ske med dine penge, når du ikke er her mere, siger Nordeas forbrugerøkonom.
/ritzau/