Ung mand stukket ned i Albertslund


    En 22-årig mand blev tidligt lørdag morgen såret i maven, da et skænderi i Galgebakken i Albertslund uden for København udviklede sig til knivstikkeri.

    Like localeyes.dk på Facebook

    Den unge mand er indlagt på Rigshospitalets traumeafdeling, hvor lægernes melding er, at han er uden for livsfare, oplyser vagtchef Jeff Kongedam Nielsen, Københavns Vestegns Politi.

    En 19-årig mand er anholdt og sigtet for grov vold efter knivstikkeriet. Politiets jurister overvejer, om han skal fremstilles i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

    Politiet kender endnu ikke motivet til knivstikkeriet.

    – Der var samlet en hel folk, og på et tidspunkt kommer de op at skændes, og så opstår der tumult, siger Jeff Kongedam Nielsen.

    /ritzau/

    Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq