Wilbek: Vi undervurderede tjekkernes angreb


    Danmark vandt igen ved EM i håndbold. 33-29 over Tjekkiet efter 21-17 ved pausen.

    Sejren var Wilbek tilfreds med. Kampene mod Makedonien, Østrig og Tjekkiet er endt med de tre forventede sejre. Nu venter mellemrunden og Spanien.

    Landstræneren var tilfreds med sejren, men spillet var skidt. Wilbek skældte højlydt ud på bænken – især i første halvleg, og han havde en god grund.

    – Det var de mest simple ting, der gik galt. De kom forbi spillere, der normalt er gode i forsvaret. Der blev en usikkerhed, og vi var ikke klar på deres hurtighed, sagde Wilbek efter kampen.

    /ritzau/

    Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq