En skolepige blev med en køllelignende genstand slået af sin cykel, da hun onsdag morgen var på vej til skole, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Den 11-årige pige var på vej i skole, og cyklede gennem Fredsskoven ved Skjern. Her mødte hun en mand, der kom trækkende med sin cykel.
Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre– Hun fortæller, at da hun er ved at passere ham, bliver hun slået i baghovedet af en køllelignende tilstand. Hun har ikke fået alvorlige skader, men hun har skader, som bekræfter episoden, siger vagtchef Ole Vanghøj fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Manden forsøgte angiveligt ikke at krænke pigen yderligere, og hun kom ved egen hjælp i skole, hvor der blev slået alarm til politiet. Anmeldelsen skete klokken 07.56.
– Vidner bekræfter, at de har set en mand rende rundt i skoven og være aggressiv. Vi har efterfølgende været ude med hunde for at søge efter spor, men det har ikke givet et resultat, siger Ole Vanghøj.
Gerningsmanden beskrives som 165-170 centimeter høj og spinkel af bygning. Han havde mørkt tøj på, og hans ansigt var delvist tildækket.
Han kom gående med en cykel, som muligvis var punkteret. Politiet efterlyser nu vidner i sagen og personer, som kender til en mand, der passer på signalementet.