Wozniacki fik vendt kampen: Jeg måtte stramme mig an


    Sejrscifrene efter Caroline Wozniackis kamp i anden runde i Australian Open tyder på en svingende præstation fra danskeren side.

    Danskeren vandt 6-0, 1-6, 6-2 over amerikanske Christina McHale. Og andet sæt gav da også Wozniacki noget at tænke over.

    Efter et stort set fejlfrit første sæt med kun tre uprovokerede fejl havde hun pludselig lavet 14 i andet sæt alene.

    – Du bliver nødt til at tænke over, hvad du kan gøre anderledes, tage lidt mere tid mellem pointene og virkelig stramme dig an og serve og returnere godt, siger tennisspilleren efter kampen, hvor hun i alt lavede 29 uprovokerede fejl – et højt antal for danskeren.

    En rutsjebanetur som denne kamp er dog ikke unormal, mener hun.

    – Men jeg er glad for den måde, jeg formåede at vende kampen, siger Wozniacki.

    /ritzau/

    Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq