Chelsea offentliggjorde onsdag aften, at den havde købt Nemanja Matic af den portugisiske topklub Benfica. Ifølge engelske medier for et beløb svarende til 188 millioner kroner.
Nemanja Matic forlod Chelsea for tre år siden, efter kun at have haft få optrædener for klubben, men siden har han altså haft markant større succes hos Benfica, og han blev kåret som den bedste spiller i den portugisiske liga i 2013.
– Jeg er meget glad for muligheden for at komme tilbage til klubben. Det er jeg glad for, og jeg vil bare sige, at jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe holdet og gøre Chelseas fans glade, siger Nemanja Matic til Chelseas hjemmeside.
Kontrakten løber frem til sommeren 2019.
/ritzau/
Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq