Politi finder mand og kvinde døde i lejlighed


    Østjyllands Politi har fredag eftermiddag afspærret et område i Højbjerg ved Aarhus, hvor en mand og en kvinde er fundet døde i en lejlighed.

    – Vi ved endnu ikke, hvad der er sket i lejligheden, siger vagtchef Peter Hunniche fra Østjyllands Politi til Ritzau.

    Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

    – Men vi arbejder på højtryk på at finde ud af, hvad der er op og ned i det her, fortsætter han.

    Det er endnu uvist, hvordan de to er døde.

    LÆS OGSÅ: Død kvinde og mand fundet i rækkehus
    Som altid, når personer findes døde under uklare omstændigheder, behandler politiet dødsfaldene som “mistænkelige”.

    Det betyder, at man på gerningsstedet optræder, som om der er tale om drab, selv om det endnu ikke er fastslået.

    Det gør man for at undgå, at vigtige spor går tabt, hvis det skulle vise sig, at der er tale om en forbrydelse.

    /ritzau/

    Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq