Det har Anne Mie gennemlevet i Rusland


    Den danske Greenpeace-aktivist Anne Mie Roer Jensen har anden juledag fået udrejsevisum og kan forlade Rusland.

    18. september: Greenpeace demonstrerer mod russisk olieplatform i Arktis. 11 varselsskud bliver affyret mod aktivisternes skib Arctic Sunrise. To Greenpeace-aktivister border en Gazprom-olieplatform.

    Like localeyes.dk på Facebook

    19. september: Russiske specialstyrker stormer Arctic Sunrise via reb fra en helikopter. Styrkerne har også maskingeværer med. De anholder 30 Greenpeace-aktivister, heriblandt den danske kvinde Anne Mie Roer Jensen. Skibet slæbes til havnebyen Murmansk.

    20. september: De russiske myndigheder melder, at aktivisterne nu officielt er blevet anholdt.

    25. september: Den russiske præsident, Vladimir Putin, siger på International Arktisk Forum i Moskva, at de anholdte aktivister “selvfølgelig ikke er pirater, men de har brudt international lov ved at komme for tæt på olieplatformen.”

    26. september: Anne Mie Roer Jensen bliver varetægtsfængslet i 60 dage i et fængsel i Murmansk.

    29. september: De russiske myndigheder varetægtsfængsler de sidste otte aktivister fra Greenpeace. Dermed er alle 30 aktivister blevet varetægtsfængslet i to måneder.

    2. oktober: 14 aktivister fra Greenpeace bliver tiltalt for pirateri. Pirateri kan give op til 15 års fængsel i Rusland.

    3. oktober: Anne Mie Roer Jensen bliver tiltalt for pirateri.

    1. november: Aktivisterne flyttes til et fængsel i Sankt Petersborg

    6. november: Havretsdomstol indleder behandling af hollandsk klage mod Rusland, der i ugevis har tilbageholdt de 30 aktivister og det hollandsk indregistrerede skib “Arctic Sunrice”.

    24. december: Rusland lukker sagerne mod aktivisterne.

    25. december: Rusland dropper tiltale mod Anne Mie Roer Jensen.

    26. december: Anne Mie Roer Jensen får udrejsevisum og kan forlade Rusland.

    /ritzau/

    Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq