Massagesæbe, par-vibratorer og massagelys.
Det lyder måske som noget, man bestiller en sen aften i skrivebordslampens dæmpede skær og pakker op, når man er helt alene – eller sammen med sin partner.
Like localeyes.dk på Facebook – klik her og deltag samtidig i konkurrencen om 10.0000 kroner!
Men det er ikke altid tilfældet. Faktisk har mange sexlegetøjsbutikker højsæson netop i julen.
P4 Sjælland har lavet en rundspørge blandt syv butikker fra Holbæk til Nykøbing Falster. Af dem meldte seks om øget salg i julen i forhold til resten af året.
På loftet af en stor villa i den lille by Allerslev ved Præstø står et imponerende varelager.
Lyserøde dildoer nikker ejerne af netbutikken lovejoy.dk velkommen side om side med analstave og pikant lingeri.
– Vi har mere at lave i julen. Og det er rigtig dejligt, fortæller medejer Lennart Øster og tilføjer, at omsætningen stiger med omkring 30 procent i juleperioden.
Og denne jul har de haft ekstra travlt i forhold til sidste år.
Det er ikke tilfældigt, hvad vi river ned af de virtuelle hylder og bagefter pakker ind til vores udkårne.
– Man ser ikke nogle hudfarvede dildoer under juletræet. Det er rene og skære mærkevarer. Ting, der er pakket ind i en æske og har et design, forklarer Lennart Øster, der har virksomheden sammen med Stine Øster.
Det er heller ikke de mere nicheprægede varegrupper som analkugler og bondagekit, der havner under juletræet.
– Det er almindelige vibratorer, og det er meget par-legetøj. Det er mere par-orienteret. Det handler om kærlighed og intimitet frem for sex, mener Lennart Øster.
Og det er heller ikke alle de hårde pakker, der havner under svigermors rødgran.
– Der er selvfølgelig nogle, der lægger dem under juletræet, fordi de synes, det er sjovt. Men jeg tror, der er rigtig mange par, der vælger at holde en lille juleaften derhjemme, når børnene er kommet i seng, og den rigtige juleaften er slut, siger Lennart Øster.
Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq