Har du ifølge politiet begået en forbrydelse, kan du fremover ikke vide dig sikker på sygehuset.
Det er konsekvensen af et lovforslag fra regeringen, der netop er sendt i høring, skriver Politiken. Hidtil har sundhedspersonalet haft tavshedspligt, medmindre ordensmagten får en dommerkendelse.
Men lovforslaget giver politiet og embedslægen adgang til fortrolige helbredsoplysninger “til brug for forhindring, efterforskning eller opklaring af alvorlige forbrydelser”, uden at de har en kendelse.
Forslaget glæder Rigspolitiet, der har oplevet besvær med at få adgang til oplysninger uden patienternes samtykke. De nye beføjelser skal dog fortrinsvis bruges ved drab, seksualforbrydelser og grovere vold, oplyser Rigspolitiet.
Men Lægeforeningen “tager helt og aldeles afstand fra” forslaget, som vil betyde, at patienter ikke længere kan stole på, at sundhedspersonale ikke videregiver personlige helbredsoplysninger, lyder det.
– Det vil være et helt principielt brud på tillidsforholdet mellem sundhedspersonalet og patienten, der ofte svarer helt uden parader, fordi man ved, at oplysningerne ikke bliver misbrugt, siger formand Mads Koch Hansen til Politiken.
– Pludselig er læger og sygeplejersker under strafansvar forpligtet til at give de oplysninger, som politiet ønsker, tilføjer han.
Sundhedsminister Astrid Krag (SF), der ikke ser ud til at have flertal for sit forslag, erkender, at “der er nogle helt principielle overvejelser” i sagen:
På den ene side politiets mulighed for at opklare alvorlige forbrydelser – og på den anden side tillidsforholdet mellem patient og sundhedspersonale, lyder det.
Det er ikke første gang, at lægerne og politiet har modstridende interesser.
Under 18. maj-urolighederne på Nørrebro i 1993 skød politiet mod demonstranterne og ville efterfølgende gerne have oplysninger om patienter, der var indlagt med skudsår.
Her afviste Rigshospitalet forespørgslen og forlangte en kendelse.
/ritzau/
Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq
