Tre minister-sønner anholdt for korruption af tyrkisk politi


    Det tyrkiske politi har tilbageholdt tre sønner af ministre som led i en efterforskning af korruption i forbindelse med offentlige udliciteringer, skriver flere tyrkiske aviser tirsdag.

    De tre tilbageholdte mænd er sønner af indenrigsminister Muammer Guler, af økonomiminister Zafer Caglayan og miljøminister Erdogan Bayraktar, skriver Hurriyet og andre aviser på deres hjemmesider.

    Politiet har også foretaget razziaer hos en byggemagnat, Ali Agaoglu, og hans store gruppe Agaoglu.

    Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

    I alt er omkring en snes personer blevet tilbageholdt, hedder det i lokale medierapporter.

    Blandt de anholdte er kendte forretningsfolk og topembedsmænd – deriblandt generaldirektøren for den statslige bank Halkbank.

    Det regerende parti, Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AKP), der forsøger at fremstå som meget erhvervsvenligt, har svoret, at det vil udrydde den udbredte korruption i landet.

    /ritzau/AFP

    Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq