Ipad tyv anholdt i Vollsmose


    En villaejer havde haft indbrud og fik bla stjålet sin Ipad. Han kunne spore Ipaden og alarmerede politiet. En 16-årig dreng blev anholdt med Ipaden i Vollsmose.
    Onsdag middag blev der begået et indbrud i en villa beliggende på Åsumvej i Odense. Da ejeren af villaen konstaterede, at der havde været indbrud så han hurtigt, at der bl.a. var stjålet en Ipad. Ved at spore sin Ipad kunne han se, at den befandt sig i Center Øst i Vollsmose.

    Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

    Vagtcentralen ved Fyns Politi fik hurtigt koordineret en indsats for at finde de stjålne effekter igen. Det lykkedes de tilstedeværende politifolk, at indkredse mulige gerningsmænd til indbruddet. En person forsøgte, at løbe fra de tilstedeværende politifolk, men han blev dog indhentet og anholdt. Der er tale om en 16 årig dreng bosiddende i Vollsmose.

    Ved efterfølgende afhøring hos politiet erkendte den 16 årige dreng indbruddet, hvorefter han blev løsladt igen. Han kan se frem til en senere retssag. Under sin flugt fra politiet kastede den 16 årige dreng den stjålne Ipad i en skraldespand. Ipaden blev fundet af politiet og tilbageleveret til den retmæssige ejer. Flere af de stjålne effekter fra villaen blev senere fundet ved søen i Vollsmose. 

    Det lykkedes dog ikke, at finde alle de stjålne effekter fra indbruddet, ligesom det formodes, at der var flere gerningsmænd med til udførslen af indbruddet.