Onsdag middag fik politiet en anmeldelse om, at ukendte gerningsmænd havde stjålet ca. 1.400 l olie fra en nedgravet olietank ved Gurreby kirke på Gurrebyvej ved Søllested. Senere på dagen fandt politiet frem til en varebil, der holdt – med stjålne nummerplader på – i Søllested.
Varebilen så tungt lastet ud og hængte med bagenden, for der stod en palletank med omkring 1.000 l olie i varerummet. Bilen blev taget med til nærmere undersøgelser på politistationen i Nakskov.