En 43-årig mand er i livsfare, efter at han onsdag blev kørt ned på sin cykel på A13 vest for Silkeborg.
Efter ulykken forsvandt bilisten fra stedet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt– Han bliver fundet af nogle bilister, der undrer sig over, at cyklens baghjul med lygte stikker op af grøften, fortæller vagtchef Ole Vanghøj fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Cyklisten bliver fundet i en grøft i Gludsted Plantage et par kilometer nord for Hjøllund.
– Vi få alarmen 16.38, men vi ved ikke, hvornår ulykken er sket, siger vagtchefen.
Den 43-årig var bevidstløs, da han blev fundet. Han blev bragt til Århus Kommunehospital og er onsdag aften stadig i livsfare.
Politiet mener, at det er en varebil eller en lille lastbil, der har påkørt cyklisten.
– Vi har fundet et sidespejl på ulykkesstedet, og vi vil meget gerne høre, hvis nogen har bemærket en bil, der mangler højre sidespejl, siger Ole Vanghøj.
De pårørende til cyklisten er blevet underrettet om ulykken.
/ritzau/