Politiken-journalister strejker fortsat


    Journalisterne på Politiken vender ikke tilbage til arbejde efter møde med chefredaktør Bo Lidegaard. De mødes igen torsdag, erfarer Ritzau.

    Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

    Politikens journalister forlod tirsdag dagbladet i protest mod ledelsens omlægninger, der handler om opsigelsen af to medarbejdere.

    – Der er tale om en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, som følger af, at vi har opsagt to medarbejdere som konsekvens af en mindre organisatorisk ændring, der overflødiggjorde to stillinger, sagde chefredaktør Bo Lidegaard tirsdag.

    – Vi opsagde derfor to medarbejdere, en på journalistkontrakt og en på lederkontrakt, lyder det.

    Onsdagens avis blev som følge af strejken lavet af medarbejderne, som ikke er på journalistoverenskomst.

    /ritzau/