En mand er tirsdag eftermiddag blevet ramt af en lastbil, da han gik på motorvej E45 ved Kolding, oplyser vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi.
Manden kom af en eller anden grund gående i nordgående retning på motorvejen, og politiet fik flere anmeldelser fra vidner, der har set manden på motorvejen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt– Kort før klokken 17 fik vi en anmeldelse fra et vidne, der havde set manden gå på motorvejen, og klokken 17.01 får vi at vide, at manden ligger på motorvejen, siger vagtchefen.
Manden er blevet ramt af en lastbil, og der er sendt en ambulance til stedet.
Politiet har endnu ikke klarhed over, hvor alvorligt manden er kvæstet, og det er også uvist, hvorfor han overhovedet befandt sig på motorvejen.
/ritzau/