154.600 danskere stod i juni uden job og uden dagpenge. Og det har en stor del af dem gjort meget længe, viser nye tal.
Ifølge en opgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen har over halvdelen været på kontanthjælp i over et år, mange endnu længere.
En tredjedel har været på kontanthjælp i over tre år, og en syvendedel, 21.500, i over fem år. Tallene kommer ikke bag på Flemming Ibsen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.
– Der er rigtig mange, der hænger fast i kontanthjælpssystemet i mange år og ikke kommer videre. Det er et stort problem. For kontanthjælp er jo en midlertidig ydelse. Det er ikke meningen, at folk skal parkeres på ydelsen, siger han.
De sidste fem år har arbejdsløsheden været høj, og det har været svært for de langtidsledige at konkurrere om arbejdspladserne. Langtidsledige er dårligere uddannet end gennemsnittet af befolkningen og har ikke meget at henvise til på deres cv.
– Derfor bliver mange hængende i systemet, og det betyder, at de kommer endnu længere væk fra arbejdsmarkedet, siger Flemming Ibsen.
Den 1. januar træder en reform af kontanthjælpen i kraft, der blandt andet fokuserer på at uddanne kontanthjælpsmodtagerne. Ifølge professoren indeholder reformen nogle fornuftige initiativer.
– Men det er klart, at man skal helst have hjælp fra konjunkturerne, og virksomhederne skal være klar til at tage imod kontanthjælpsmodtagerne, siger han.
Reformen betyder også lavere kontanthjælp til unge arbejdsløse og gensidig forsørgerpligt for par, der bor sammen, hvilket betyder, at kontanthjælpsmodtagere risikerer at skulle forsørges af deres kærester.
Flemming Ibsen advarer imod, at de lavere ydelser kan gøre livet svært for kontanthjælpsmodtagerne.
– Der er nogle ydelsesproblemer, som kan ramme nogle kontanthjælpsmodtagere hårdt, når loven træder i kraft, siger han.
/ritzau/
