Sydafrika er fredag forenet i sorg over Nelson Mandelas død. Nogle har valgt at fejre hans bemærkelsesværdige liv med sang og dans, mens andre udtrykker frygt for, at hans bortgang igen vil få de racemæssige og sociale spændinger til at vokse.
– Jeg føler det som om, jeg har mistet min far, én som kunne se efter mig, siger 36-årige Jospeh Nkosi, der er sikkerhedsvagt i Alexandria, et township uden for Johannesburg.
Det var præsidenten Jacob Zuma, som sent torsdag fortalte, at Mandela var død efter mange måneders sygdom, 95 år.
Han skal begraves den 15. december i sin hjemby Qunu i Eastern Cape.
Fredag brugte de 52 millioner sydafrikanere på at tage budskabet ind. For sorte som hvide blev han landsfaderen, der førte Sydafrika ud af apartheid-æraens mørke.
Han blev et symbol på fredelig sameksistens og forsoning, som ikke bare angik Sydafrika, men resten af Afrika og verden.
– Vi vil bruge en uge på at sørge over hans bortgang. Vi vil også bruge den på at fejre et godt levet liv, siger Zuma.
Selv om det officielt lyder, at hans død ikke vil stoppe Sydafrikas march væk fra apartheid og racestrid, så lyder der også bekymrede stemmer.
– Det vil ikke blive godt. Hør engang, jeg tror, at det vil blive et mere racistisk land. Folk vil vende sig mod hinanden og jage udlændinge væk, spår den 28-årige sekretær Sharon Qubeka fra den sorte bydel Tembisa.
– Mandela var den eneste, som holdt tingene sammen, mener hun.
Der blev flaget på halv landet over, men stemningen var ikke alle steder trist.
Hundredvis af mennesker samlede sig på gaden omkring Mandelas hjem i Johannesburg og sang og dansede for den afdøde leder, der fra 1994 til 1999 var Sydafrikas første sorte præsident.
Mange mødte op til gudstjeneste, blandt dem den tidligere ærkebiskop Desmond Tutu.
– Lad os give ham en gave, et forenet Sydafrika, bare den ene, sagde han.
– At sige, at Sydafrika vil gå op i flammer, som nogle har forudsagt, er at miskreditere Sydafrikanernes og Madibas arv, mente han.
Madiba var Mandelas tilnavn.
Mandela, der sad fængslet i 27 år under apartheidstyret, blev i 1993 tildelt Nobels fredspris sammen med apartheidæraens sidste præsident, Frederik Willem de Klerk.
USA’s præsident, Barack Obama, vil deltage i begravelsen, og ledere fra hele verden ventes at møde op.
/ritzau/Reuters
