FAKTA: Mandelas død giver genklang i sportens verden


    Mange af sporverdenens største personligheder mindes Nelson Mandela. Her et udpluk:

    * Bokselegenden Muhammed Ali, tidligere verdensmester i sværvægt:

    “Hans liv var fyldt med formål og håb. For sig selv, sit land og verden. Han inspirerede andre til at række ud efter det, som forekom uopnåeligt. Han fik os til at indse, at vi er vores broders vogter, og at vores brødre kommer i alle farver”.

    * Ruud Gullit, tidligere fodboldstjerne: “Jeg er så stolt over, at jeg havde nogle øjeblikke med ham”.

    * Fifa-chef Sepp Blatter: “En af de største humanister i sin tid. Han og jeg delte en urokkelig tro på fodboldens (og sport i det hele taget) ekstraordinære magt til at forene folk i fred og venskab”.

    * Golfspilleren Tiger Woods blev i forbindelse med en turnering i Sydafrika sammen med sin far inviteret hjem Mandela: “Det var en af de mest inspirerende oplevelser, jeg har haft i mit liv.”

    * Woods om Mandelas evne til at tilgive efter sine mange år i fængsel: “Jeg tror ikke, at nogen af os ville have overlevet det og kommet ud med så stor ydmyghed og værdighed”.

    * Real Madrid-spilleren Cristiano Ronaldo har lagt et billede ud på Facebook af sig selv med Mandela: “Du vil altid være hos os”.

    * Fodboldspilleren David Beckham, tidligere anfører for England: “Vi har mistet en sand gentleman og et modigt menneske. Det er virkelig en ære at have kendt en mand, der havde ægte kærlighed til så mange mennesker”.

    Personligheder fra sportsgrene som cricket og rugby, der er meget populære i Sydafrika, hylder også Mandela.

    Især et gribende øjeblik fremhæves som udtryk for Mandelas bestræbelser på at forene Sydafrikas sorte og hvide:

    Da han i 1995 omfavnede de hovedsageligt hvide spillere på Sydafrikas landshold efter VM-sejren i rugby på hjemmebane.

    /ritzau/AFP