Tønder Kommuner lukker alle folkeskoler fredag


    Skoleleverne i Tønder Kommune kan blive under dynen fredag morgen for al undervisning på samtlige folkeskoler i kommunen er aflyst fredag.

    Aflysningen skyldes, at stormen fredag morgen og formiddag fortsat vil være kraftig, og politiets opfordring om at undgå unødig udkørsel forventes opretholdt til en gang i løbet af formiddagen.

    Like localeyes.dk på Facebook

    Derfor kan der også være usikkerhed om, hvorvidt busserne kører i morgen tidlig, skriver Tønder Kommune på sin hjemmeside.

    Skolerne vil dog sikre, at børn, som kommer frem, bliver passet.

    Torsdag morgen havde folkeskolerne i Tønder Kommune åbent som normalt, men allerede fra morgenstunden blev det besluttet at sende eleverne hjem ved middagstid.

    Det skete også i en lang række andre kommuner og på Facebook og Twitter var det tydeligt, at mange børn var glade for stormen Bodil og de ekstra fritimer.

    Forældre og børn rådes til at holde øje med kommunernes hjemmesider. Det er her kommunerne oplyser om, skolerne holder lukket fredag.

    /ritzau/