Den konservative Jørgen Johansen er Allerøds nye borgmester efter nogle dramatisk uger.
Det står klart efter torsdagens afstemningen i byrådet.
Like localeyes.dk på FacebookNoget overraskende blev borgmesteren valgt allerede i første afstemningsrunde, flere havde elles frygtet tre afstemningsrunder og en ydmygende lodtrækning.
Det var De Konservative selv, der 28. november pegede på en ny borgmesterkandidat i stedet for Erik Lund for at få løst den fastlåste situation. Operationen lykkedes.
Der var allerede onsdag enighed om politikken i Allerød Kommune, og nu er der også enighed om et flertal for en ny borgmester.
De Konservative, Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti indgik en alliance inden valget om, at borgmesterposten skulle gå til det største parti.
De Konservative blev med seks mandater kommunens største parti ved valget, og siddende borgmester Erik Lund troede derfor, at han skulle have posten med opbakning fra Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
Men Venstre brød aftalen på valgnatten, da muligheden for selv at få borgmesterposten bød sig i første omgang med støtte fra Dansk Folkeparti.
Enhedslisten har siddet med den afgørende stemme, men har hverken villet støtte Venstres kandidat John Køhler eller De Konservatives kandidat Jørgen Johansen.
Borgerne i Allerød har været vrede over politikernes magtkampe og tirsdag gik flere af dem i fakkeltog i frustration over, at kommunens politikere ikke kunne blive enige om, hvem der skulle være borgmester.
/ritzau/