Sidst på eftermiddagen melder politiet om foreløbig to tilskadekomne i forbindelse med stormen Bodils hærgen.
Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi er en treårig pige kommet til skade, men det er endnu uvist, hvor alvorligt pige er kvæstet.
– 3-årig pige i Tistrup kvæstet, da hun fik dør i hovedet. Ikke yderligere, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
Og hos Midt- og Vestjyllands Politi er en person kommet til skade, da et træ væltede ned over en bil.
Ulykken skete på Vestervigvej i Snedsted, der ligger i Thisted Kommune.
– Et træ er væltet ned over en bil i en skovområde, siger vagtchef Kjeld Nedergaard fra Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau.
– Ifølge den første melding er én person kommet til skade, men jeg kan endnu ikke sige noget om, hvor alvorligt det er, fortsætter vagtchefen.
/ritzau/