Stormen over Nordeuropa rammer Skotland hårdt med vindhastigheder på op til 228 kilometer i timen torsdag.
En person har mistet livet, flere er kvæstede, adskillige tusinde står uden strøm og al togtrafik i landet er stoppet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigtFlere end 25.000 husstande står uden strøm i Skotland og i det nordlige Irland.
I den britiske regering træder en nødberedskabskomite sammen for at diskutere håndteringen af stormen og de følgende skader.
Togtrafikken i Skotland blev stoppet på grund af nedfaldne træer og andre ting på skinnerne og ødelagt udstyr.
Også flyafgange fra lufthavne i Glasgow, Edinburgh og Aberdeen er blevet aflyst.
Politiet har advaret billister om at køre ud på vejene i Skotland.
En lastbilchauffør er blevet dræbt, da hans køretøj væltede ind over nogle biler i West Lothian, tæt ved Edinburgh.
Mindst to andre personer er kvæstet som følge af væltede træer.
/ritzau/AFP