Bodil – fodboldkamp aflyst


    På grund af den voldsomme storm, som i dag rammer Danmark, har AGF som arrangør i samråd med DBU, Østjyllands Politi og andre myndigheder valgt at aflyse kvartfinalekampen i DBU Pokalen, AGF-AaB. Kampen skulle have været spillet i NRGi Park torsdag aften fra kl. 20.15.

    Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

    På baggrund af de aktuelle vejrvarsler er vurderingen, at færdsel i området omkring Marselis-skoven og ophold i selve  NRGi Park kombineret med de logistiske udfordringer, der i det hele taget er forbundet med at komme til kampen, udgør en så stor sikkerhedsmæssig risiko for tilskuerne, at det er uansvarligt at afvikle pokalopgøret.
    LÆS OGSÅ: Orkan kræver dødsoffer: Mand dræbt af husgavl
    En ny spilledato for kampen vil blive meddelt snarest muligt. Billetter til den nu aflyste kamp vil også være gyldige på den nye spilledato. Det er også muligt at få billetter refunderet.