To faldskærmsudspringere døde og en tredje blev kvæstet efter en kollision i luften over den amerikanske stat Arizona tirsdag.
Ulykken skete cirka 100 meter over jorden ved centret Skydive Arizona, som benytter lufthavnen Eloy, omkring 100 kilometer syd for delstatshovedstaden Phoenix.
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigtDen ene af udspringerne blev ifølge Arizona Republic bekræftet død på stedet, mens den anden blev bragt til et nærliggende hospital, hvor han senere blev erklæret død.
Det er endnu uafklaret, hvorfor udspringerne kolliderede i luften.
Vidner på stedet så, at to faldskærmsudspringere kom svævende med skærmen slået ud, da de blev viklet ind i hinanden omkring 100 meter over jorden.
Sammenstødet fik deres skærme til at folde sammen, og de faldt til jorden lidt før klokken fem lokal tid tirsdag.
En tredje udspringer blev kvæstet i forbindelse med ulykken, men den ulykke har ifølge politiet ikke noget at gøre med kollisionen.
Ifølge Skydive Arizonas hjemmeside er stedet det største faldskærmsudspring i verden målt på antal udspring.
Lørdag satte 63 kvindelige udspringere ny verdensrekord ved Skydive Arizona, da de sprang ud sammen i stor formation. Den tidligere rekord var på 41 kvinder.
/ritzau/