34 er omkommet ved flystyrt i Namibia


    Vraget af et savnet fly fra Mozambique er lørdag blevet fundet i Namibia. Ingen af de 34 om bord har overlevet flystyrtet, oplyser politiet i det afrikanske land.

    Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

    En ledende politimand, Willy Bampton, siger, at det udbrændte vrag af flyet, der har været savnet siden fredag, er blevet fundet i Bwabwatas Nationalpark, tæt på grænsen til Angola og Botswana.

    – Flyet er fuldstændigt brændt til aske, og der er ingen overlevende, fastslår Bampton.

    Flyet var undervejs fra Mozambique til Angola, da det forsvandt fredag aften.

    /ritzau/Reuters